Vælg en side

Går du med overvejelserne om at sælge din nuværende bolig? Eller har du taget beslutningen om at sætte den til salg? Så er du landet det helt rigtige sted. I forbindelse med et boligsalg er der en række praktiske ting, der skal gøres, og det guider vi dig igennem i denne artikel. Vi fortæller dig mere om, hvad du skal sørge for at få styr på som sælger, så du hurtigt kan finde den kommende køber.

Boligens tilstand

Når salgsmaterialet skal udarbejdes, er der særligt én ting, der er væsentlig for boligens prissætning og dermed potentiale på boligmarkedet. Selvom du har boet i din bolig i mange år, er det væsentligt at få lavet en tilstandsrapport. Helt grundlæggende vil denne rapport være en gennemgang af boligens tilstand og din sikkerhed mod, at du pludselig står i en situation, hvor køber opdager mangler.

Tilstandsrapporten sørger for, at køber ikke kan rette et mangelkrav mod dig som sælger. I stedet får køber kendskab til eventuelle mangler i din bolig, så du ikke står med ansvaret. Det er din beskyttelse mod krav fra købers side efter salget. En tilstandsrapport koster mellem 5.000-10.000 kroner at få udarbejdet, og det er alle pengene værd.

Hvad er din tidshorisont?

Inden du sætter boligen til salg, er det altid en god idé at kende til din egen tidshorisont i forbindelse med et salg. Har du allerede købt en anden bolig, og vil du gerne hurtigt ud af din nuværende, kan det spille ind i forhold til pris og overtagelse hos de mulige købere. Ved at kende til dine ønsker og din tidshorisont, kan du nemmere indgå i forhandlinger og give din ejendomsmægler klar besked.

Er du samtidig på udkig efter en ny bolig, kan du med fordel alliere dig med din egen mægler. Ved at samarbejde med den samme mægler ved både køb og salg, kan mægleren få et godt kendskab til dine præferencer og dermed målrette boliger efter dig.

Den rette mægler

Inden du når til at sætte boligen til salg, bør du altid snakke sammen med flere forskellige mæglere i dit lokalområde. Der kan være stor forskel på deres salgsteknikker og målgruppe, og derved kan du hurtigere komme af med din bolig med den rigtige mægler ved hånden. Desuden kan du også finde frem til en bedste pris på din mægler, så du ikke skal betale for meget.

Et godt samarbejde med din mægler er essentielt for et boligkøb. Når du har fundet den rette, bør du fremhæve dine favoritsteder i boligen, så mægleren kan bruge det i sit salgsmateriale.

Professionel hjælp til det juridiske

Står du allerede med en køber til din bolig, skal du til at underskrive kontrakten. Når det kommer til al papirarbejdet, bør du altid få hjælp fra en professionel på området. Udarbejdelse af skøde og andet relevant materiale bør altid gøres af en, der har ekspertise inden for området. Det sikrer dig mod eventuelle uoverensstemmelser i kontrakten eller fejl, som kan komme til at koste dig i sidste ende. Ved en eventuel forhandling, kan du få hjælp af din mægler. Du bør altid indgå i en forhandling, hvis den anden part også ønsker dette. På den måde kan du komme så tæt på din pris som muligt, men det er samtidig også vigtigt altid at vise velvillighed til at få handlen på plads.